Grundlaget for musikproduktion
i DAW

Ved hjælp af de nyeste DAWs (Digital Audio Workstations) er det nu nemt at fremstille egne numre fra ide til master i din egen dagligstue. I det følgende viser vi dig med Samplitude Pro X Suite som eksempel de grundlæggende funktioner i en DAW.

For at forstå, hvordan en DAW fungerer, giver det mening, at have de tidligere arbejdsgange i analoge lydstudier for øje.

I den oprindelige musikproduktion blev optagelser gennemført helt uden computer, sequenzer eller andre digitale hjælpemidler.

Ud over kæmpe skabe, fyldt med effektapparater, og reelle "rungerum", til at skaffe kunstig dybde og rumlighed, manglede der i analoge tider hovedsagelig en ting: muligheden for ikke-destruktivt arbejde. Ændringer af materiale, optaget på lydbånd, skulle enten optages igen eller gik tabt, så snart der blev foretaget andre indstillinger på pulten eller effektapparatet.

De allestedsnærværende presets, skabeloner eller lagringsfunktioner, vi har i dag, fandtes ikke. Dermed var det nødvendigt at arbejde meget præcist og fejlfrit. Det var slet og ret ikke muligt at lade et projekt ligge efter eksport af mixningen og så senere udbedre fejl. Så snart lydmesteren havde bestemt sig for, at påbegynde det næste nummer i studiet, blev samtlige indstillinger, potis og fadere nulstillet. Den eneste sikring af fremskridt, var det, vi i en DAW kalder "Stereo-Bounce".

På grund af nødvendigheden af at arbejde 100 % akkurat og fejlfrit, er det opstået en generation af ekstremt talentfulde lydingeniører, der har bestræbt sig på at forbedre disse mekanismer. Således blev det med software-funktioner som "Total Recall" endelig muligt, at gemme samtlige indstillinger og routings på mixerpulten samt effekter som aktuel tilstand, så de senere kan kaldes frem igen. Dermed kunne lydingeniørerne i nødstilfælde vende tilbage til en mixning og efterfølgende rette graverende fejl. De lagrede indstillinger skulle imidlertid stadig bringes manuelt tilbage til deres oprindelige stilling, hvilket betød yderligere pillearbejde og tidsforbrug.

Mens mange lignende funktioner, der kunne lette arbejdet i lydstudiet efterhånden etablerede sig med tiden, forekom det ikke muligt med de daværende midler et opnå en effektiv forbedring af lydklipningen. Den stagnerede på sin omstændelige, tidskrævende arbejdsrutine hvor lydbåndet blev klippet i stykker med barberblad og sat sammen med tape, for at udglatte musikernes tidsmæssige uregelmæssigheder. I modsætning til effektering af mixningen var det ikke muligt ved klipningen at høre ændringer og reversere dem. Så snart lydbåndet var klippet over med barberbladet, kunne klipningen ikke reverseres.

En virkelig forbedring skete først da DAW'en kom frem. Med virtuelle klippe-og-klistre-værktøjer kan digitaliseret materiale klippes, forskydes og igen sammenføjes efter lyst og luner.

Fordelene ved moderne DAW'er som Samplitude bliver desto tydeligere. I din personlige computer finder du alt det, der i tidligere analoge lydstudier optog flere hundrede kvadratmeter. Regi, klippebord eller rungerum er ikke længere mere end et par klik med musen væk og byder på utallige ekstra funktioner og assistenter, til at lette arbejdet i studiet.

Det første skridt til at kunne bearbejde lydmateriale i en DAW, er digitalisering eller ADC (Analog-Digital-Conversion). Opløsningen af naturlige toner og klange er uendelig lille hhv. stor. Derfor er det nødvendigt, til enhver tid, at tildele disse klange en konkret lydstyrkeværdi. Tidspunktet bliver derved angivet som sample-rate i kilohertz, hvor lydstyrkeværdien angives som bit-dybde i bit. Den almindeligste kombination af disse værdier er 16 bit og 44,1 kHz, som beskriver den digitale opløsning på en lyd-CD. Andre mulige værdier i Samplitude Pro X er 24 eller 32 bit og op til 384 kHz. Højere værdier resulterer, udover i højere forbrug af arbejdshukommelse, i en finere opløsning, der ligger tættere på den analoge original. Den maksimale opløsning afhænger i sidste ende af det anvendte lydkort.

Ved digitalisering formidskes optagelser i deres opløsning. Det betyder at de - uden at det kan opfattes af det menneskelige øre - reduceres i kvalitet, så de kan redigeres yderligere i DAW.

Ud over digitalisering er det allerede nævnte "ikke-destruktive arbejde" den afgørende nyhed, der har den største betydning for studioarbejdet i forbindelse med DAWs indtog på markedet. Ved det nødvendige i at alle optagelser digitaliseres før de kan redigeres yderligere, er det muligt at foretage ændringer uden at det oprindelige materiale ændre. I modsætning til analoge optagelser på bånd, hvor ændringer måtte optages påny, og ikke blot kunne ændres, er netop dette muligt i nutidens software. Det såkaldte "Playlist-princip" betyder at ændringer i DAW aldrig foretages på den originale optagelse men på en kopi heraf. I Samplitude findes der således til e hver tid mulighed for at ændre forindstillinger eller helt slukke for dem og således gendanne den oprindelige klang i optagelsen. Dette er også muligt længe efter at mixningen er afsluttet.

Playlist-princippet er blevet forfinet i Samplitude Pro X i en grad, så det endda er muligt at tilknytte effekter til enkelte objekter uden at måtte skrive en ny automation eller anlægge et nyt spor af den grund. Når altså din guitarsolo har brug for en ekstra gang rungen, kan du uden problemer realisere det ved hjælp af objekteditoren. Dette "objektorienterede arbejde" følger tankegangen om at nytænke den klassiske, sporbaserede mixning, der minder om tidligere lydstudier, så du hurtigere og enklere kan omsætte kreative ideer til virkelighed.

I direkte sammenligning med begyndere indenfor musikproduktion bliver det tydeligt, hvilke muligheder der åbner sig med en DAW som Samplitude og hvorfor den kan samle et helt lydstudie på nogle få megabyte.

Ved begyndelsen af hver optagelse står dit mikrofonniveau rigtigt. Uafhængigt af, hvilket interface (Soundcard) og hvilken Sample-Rate der anvendes, er det ikke muligt at gå på kompromis her. Optageniveauet styrer forstærkningsgraden for mikrofonforstærkeren. Denne befinder sig normalt i dit lydkort og indstilles med Gain-regulatoren. Det optimale optageniveau kunne indfange hele dynamikken, altså området fra laveste til højeste sted i dine optagelser, uden at overstyre. Dertil bør det ligge kurt før 0 dBFS på det højeste sted. DBFS står for "decibel Full Scale" og betyder at ved 0 dBFS af den højest mulige lydstyrkeværdi, er den øverste ende af skalaen i bogstaveligste forstand nået. Alt hvad der ligger over denne værdi, kan ikke opfattes af din computer, og resulterer i forvrængninger

I modsætningen til analoge lydbånd, hvor overstyringer blev benyttet til at påvirke klangfarven positivt under optagelserne (heraf udtrykket "køre noget mæthed på" - hvor der menes mætheden af de magnetiske dele på et lydbånd), er det noget af det værste, der kan ske ved digitale optagelser. Enhver art digital forvrængning gør din optagelse ubrugelig og kan kun meget vanskeligt repareres eller korrigeres. For at finde det optimale optageniveau i Samplitude, er det en god idé at bruge lidt længere tid på planlægningen. Det rigtige niveau vil senere i mixningforløbet gøre sig positivt bemærket og hjælpe dig med hurtigere at komme frem til en bedre mixning.

Efter indstilling af optageniveauet handler det om at vælge en passende optagemodus. Samplitude Pro X skelner mellem Standard-, Punch- og Loop optagelse. Alle disse modi giver dig mulighed for at optage. De adskiller sig hovedsagelig i gengivelsesmåden og hvordan optagelsen indledes.

I standardmodus starter du en optagelse ved at trykke på optagetasten og afslutter den ved at trykke på stoptasten. Denne modus egner sig fremragende til starten af din produktion hvor du endnu ikke har så meget lydmateriale.

Punch-Recording er beregnet til korrektion af fejlbehæftede passager i en optagelse uden at skulle optage det hele igen. Derved springer du enten manuelt eller med forindstillede markører til optagemodus under afspilningen. Musikeren hører under afspilning den tidligere indspillede del. Såsnart optagelsen begynder (Punch In), er den tidligere indspillede del ikke længere hørbar, men til gengæld høres musikerens instrument og den fejlbehæftede del kan indspilles påny. Såsnart optagelsen afsluttes (Punch Out), kan den gamle version høres igen og optagelsen kan reddes.

Loop Recording tilbyder i forbindelse med Feature Revolver Tracks, der er indeholdt i Samplitude et mægtigt værktøj til hurtigt at klippe den ideelle optagelse. Derved optrækkes et område, der efter start af optagelsen kan afspilles i en sløjfe. Du er altså i stand til, på meget kort tid, at optage mange takes og variationer efter hinanden. Efter at optagelsen er stoppet kan de optagne takes blive vist i separate spor. Med Revolver Tracks og Take Composer vælger du derefter de bedste dele af dine optagelser ud og føjer dem sammen til det såkaldte Comping Spur (engl. to compile = samle).

I modsætning til analoge klippeborde, kan samtlige klipninger på nutidens arbejdsstation, takket være digitalisering af materialet, foretages på nogle få sekunder og ligeså reversering af ændringer. Også her benytter Playlist-princippet, hvor klipningen ikke ligger i den originale fil, men på en kopi. Ud over den manuelle klipning med saks og klæbeværktøj, tilbyder nutidens DAWs en lang række assistenter, der kan accelerere klipningen.

Ved hjælp af kvantisering kan du nemt udbedre timing-fejl i det indspillede materiale. Kvantisering i egentlig betydning står for tildeling af en fast nodeværdi, der er tilpasset det rasteriserede metrum. Hos DAW betyder det at en vilkårlig lydhændelse på det forud definerede raster i tidslisten tilpasses. Derved er det hovedsagelig BPM (beats pr. minut) og taktart, der er de bestemmende faktorer.

Et populært eksempel herpå er redigering af trommeoptagelser. Med nogle få klik er det muligt, at opdele hele optagelsen i enkelthændelser og sortere dem efter den indstillede tidsmæssige raster. Hvor en trommeslager er henvist til kvantisering i post-produktionen, kan det modsatte også være tilfældet. Mange professionelle trommeslagere har gennem deres karriere vænnet sig til deres egen "Groove", der gør deres spillestil unik og genkendelig blandt fagfolk. Med for meget kvantisering ødelægges nøjagtig denne spillestemning og skader optagelsen.

Derfor tilbyder mange sekvenser mulighed for at anvende et instruments spillestemning gennem hele projektet. Det kaldes Groove Extraction og i stedet for at tilpasse trommespillet til rasteren tilpasses rasteren til trommespillet. Metrum og BPM spiller altså i trommernes takt, for ikke at miste spillestemningen og uden at projektets timing forstyrres.

Efter at rytmefundamentet i nummeret står sikkert kan lignende korrekturer foretages hos andre instrumenter i bandet. Et særtilfælde udgøres her af Stemme. I modsætning til mange "regulære" instrumenter kan den, ud over den tidsmæssige nøjagtighed, også anvendelig til tonehøjden. Med Samplitude Pro X-funktionen "Elastic Audio" kan disse tonale usikkerheder hos sangeren udlignes. Derved kan de individuelle, sungne hændelser ved hjælp af en Piano-rulle-lignende visning "trækkes" hen på den korrekte tonehøjde. Særlig vigtig er her en blid overgang mellem de korrigerede og de originale dele af sangen. Som ved kvantisering af trommesættet, forstyrrer en teoretisk set perfekt tilpasning af tonehøjden optagelsens karakter og virker unaturlig og livløs på det menneskelige øre. Mindre unøjagtigheder hjælper med til at placere sangpræstationen autentisk i nummeret uden derved at miste for meget i kvalitet.

MIDI står for "Musical Instruments Digital Interface" og er oprindeligt en overførselsprotokol til styring af klanggivere. Derved sendes der intet musikalsk indhold, men kun styringskommandoer, der fortolkes og forvandles til musik i en DAW: Konkret betyder det at et MIDI-signal ikke indeholder egne toner, men informationen: Spil node X med lydstyrke Y i Z tid. Først i software skabes der klange, der kan høres gennem en højtaler.

Anderledes end ved lydoptagelser, kan forvrængninger ikke føre til problemer ved rene MIDI-optagelser. Yderligere en stor fordel ved MIDI ligger i fleksibiliteten. Forestil dig at kunne ændre din fingerposition på guitaren eller forstærkningen efter optagelse, uden at skulle indspille guitaren på ny! I Sequenzer eller DAW kan samtlige parametre efterfølgende ændres.

MIDI-optagelse n sker live på f.eks. en USB-MIDI-Controller eller med musen i piano-rullen. Piano-rullen er en visning i Samplitude, der viser et klaviatur og de spillede MIDI-kommandoer i forhold til tid og tonehøjde. Du kan også "tegne" noder ind i piano-rullen manuelt.

For at gøre MIDI-kommandoer hørbare som beskrevet, har du brug for en klangskaber. I en DAW kaldes klangskaberen også VSTi (Virtual Studio Technology Instrument) eller VST-instrumentet.

Som allerede nævnt ovenfor, ligger den helt store fordel ved MIDI-optagelser i de alsidige redigeringsmuligheder efter optagelse. Ligesom lydoptagelser, kan MIDI-hændelser justeres i Sequenzer på det indstillede raster for at korrigere unøjagtigheder i spillet. Som regel er det ved MIDI-optagelser ikke muligt, at lave ovennævnte Groove under optagelserne. Dertil giver Samplitude mulighed for Humanizing. Ved denne „menneskeliggørelse“ forskydes alle udvalgte hændelser i forskellige retninger (fremad og bagud) ganske lidt, så der opstår en ikke-perfekt, eller rettere naturlig, timing. Også enkelte, falke toner lader sig nemt og enkelt korrigere, så man ikke er nødt til at starte optagelsen forfra hver gang, der er spillet forkert. Desuden er der absolut frihed i valget af hvilket instrument, der skal spille de indspillede noder, fordi MIDI-data altid forbliver i DAW. Det er alene VSTi, der skal ændres. Hvis du ønsker at et andet eller yderligere et instrument skal spille den samme melodi eller de samme akkorder, kan det ønskede MIDI-objekt forskydes eller kopieres til et nyt spor. Og det er ikke blot enkelte sporobjekter, der kan udskiftes, men også MIDI-data fra hele projekter. Dertil skal MIDI-objekterne i et projekt eksporteres, hvortil Samplitude tilbyder forskellige varianter:

• Eksport af samtlige MIDI-objekter til en fil som spor
• Eksport af samtlige MIDI-objekter til en fil med flere spor
• Eksport af alle de markerede MIDI-objekter som egne MIDI-filer (en fil pr. objekt)

Hvis du vælger en af de første to muligheder, har du desuden mulighed for at skrive angivelser til tempoet i det aktuelle projekt med ind i MIDI-filen. Dette letter udskiftning af hele MIDI-projekter helt utroligt, fordi der på den måde ikke skal foretages tempoindstillinger ved import til en ny DAW. Softwaren kan nu automatisk læse angivelserne til tempo eller i givet fald tempoændringer og overføre dem til programmet. En yderligere fordel ved eksport af hele MIDI-projekter er, at instrumenter på den måde nemt kan udskiftes uden at melodien skal indspilles på ny, hvis f.eks. producentkollegerne har en VST, der ikke findes i dit bibliotek.

Det er ligeledes muligt at ændre optaget lydmateriale i MIDI-Events. Således tilbyder Samplitude udskiftning af ægte trommer med virtuelle trommer. Hertil markeres objektet, der skal udskiftes med MIDI-noder. Efterfølgende vælges i objektmenuen punktet Kvantisering og derefter Audiokvantiseringsguiden. Denne guide giver dig forskellige parametre at vælge imellem, med hvilke du bl.a. kan bestemme, hvor følsomt softwaren skal reagere på trommernes udslag, eller sagt med andre ord, hvor mange transcientmarkører, der i sidste ende skal sættes. Så snart Audiokvantiseringsguiden er åben, kan du markere et hvilket som helst lydobjekt og derefter via guiden indstille, hvor nøjagtigt Samplitude skal arbejde. Efter dette, klikker du på Objekt → Kvantisering → Udvidet audio-kvantisering → Dan MIDI-Trigger af Transienter. Nu oprettes der automatisk et nyt MIDI-spor, der indeholder en MIDI-node for hver transcientmarkør. Således er dit groove i lydmaterialet overført direkte til MIDI-sporet og du behøve blot at udvælge et passende erstatningstrommesæt. Naturligvis kan du også benytte det virtuelle Kit i lag for at få de allerede optagne trommer til at lyde mere voluminøst.

I Piano-rullen byder moderne arbejdsstationer på mulighed for at få vist de indspillede data som egentlige noder. Dette er f.eks. nyttigt når man vil kunne efterspille egne kompositioner på ægte instrumenter, og ikke længere har noderne i hovedet. Også det generelle nodekendskab, der ikke er en forudsætning for betjeningen af en DAW, forbedres der igennem væsentligt.

Så snart alle instrumenter er redigeret i Mix og alle fades er indstillet og timingen passer, kan du begynde med mixningen.

Under mixningen genskabtes oprindelig den situation, hvori optagelserne blev indspillet. De indspillede instrumenter blev via effektering placeret i stereobilledet og dybden, for at formidle en følelse af rumlighed. Denne definition er nu blev løst så meget op, at man med de udvidede tekniske muligheder, også kan foretage kreative indgreb under mixning af musikken. Disse indgreb er imidlertid blot beregnet til at forstærke de eksisterende elementer eller tilføje nye. Udtalelser som "Fix it in the Mix" kan godt få dig til at tro, at du kan påvirke sounden i dine optagelser væsentligt under mixningen. Det er langt fra tilfældet. Hvis du ikke er tilfreds med klangen i en optagelse, kan du spare megen tid og især nerver, hvis du genindspiller optagelsen igen. Reparation under mixningen er ofte nødtørftig om forbundet med mange kompromisser.

Effekter under mixningen kan groft inddeles i to hovedkategorier: serielle og parallelle effekter. Serielle effekter som kompressorer og equalizere, forbindes i rækker. Det betyder at de ligger på sammen kanaltræk som dit forhåndenværende materiale. Det betyder at det samlede lydmateriale på kanalen gennemløber effekten og ændres. Netop ved klang- og dynamikmanipulationer giver det derfor mening at anvende effekter serielt.

Parallelle effekter indlægges via tværforbindelser i mixerpulten, de såkaldte Aux- eller hjælpebusser. Effekten ligger på et separat spor, således at det oprindelige, uforandrede signal fortsat ligger på den originale kanal og det effekterede signal på et andet spor, hvor det kan mixes ind stykvis. Eksempler herpå er rungen, delay og modulationseffekter som kor og flanger. Dermed har du mulighed for kun at sende noget af lydmaterialet gennem effekten. I modsætning til serielle effekter, ændres materialet altså ikke her, men der tilføjes nyt.

Mastering inddeles i to underområder: kreativ mastering (også kaldet præ-mastering) og teknisk mastering.

Oprindelig beskrev mastering overspilningen fra båndoptagelse til vinyl. Gennem forskellige tekniske begrænsninger, f.eks. lydstyrke på bas eller fasekorrektion af kanaler, var det nødvendigt at forberede en optagelse specielt til grammofonpladeproduktion.

Indtil nu har masteringingeniørernes indgreb været mere og mere massive, således at den egentlige mastering kan opdeles i kreativ og teknisk mastering. Gennem de teknologiske fremskridt i moderne DAW'ere optager tilpasninger af optagelse før der trykkes en CD en meget lille del af arbejdet. Når der altså tales om mastering i dag, menes der som regel den kreative mastering.

Så snart mixningen er afsluttet og tilsvarende forberedt, altså lydstyrkeforhold og effektering, på de individuelle spor er endelig, er en optagelse klar til at få den sidste finpudsning i et masteringstudie.

Mens der under mixning af effekter ofte anvendes rabiate indstillinger for at opnå det ønskede resultat, er det oftere de finere justeringer, der anvendes under masteringen. Nedtoninger på 0,5 dB er ikke usædvanligt. Ydermere anvender en masteringingeniør langt fra den mangfoldighed af effekter, der er tilfældet ved mixningen.

Til oprettelse af en kreativ (præ-)master rækker det fuldt ud med kompressor og equalizer. Dette beror ikke mindst på at der i modsætning til mixning er tale om den fulde stereomixning i stedet for redigering af enkelte spor. En ændring af f.eks. EQ-kurven påvirker altså - bortset fra Stems eller Vocal-Up/Down - hele mixningen.

Den store tommelfingerregel indenfor præ-mastering lyder: En perfekt mixning behøver ikke nogen (kreativ) mastering.

Forestil dig at du hører en mixning, hvor guitaren ikke trænger igennem. En mulig løsning er at løfte frekvenserne med sådan noget som 1,5 kHz. Indenfor dette frekvensområde kan der også ligge dele af snare, stemmen, bas og anslag på kick. Alle disse signaldele hæves samtidig ved denne EQ-indstilling, hvilket ændrer klangbilledet betragteligt og mod alle de hensigter mixningsingeniøren havde med ændringerne. Gennem mange, meget fine ændringer af equalizeren forsøges det derimod i mastering, målrettet at manipulere signaldele uden at påvirke resten af mixningen alt for meget.

Ved teknisk mastering fremstilles en master til trykkeriet, hvilket vil sige at der ikke finder nogen yderligere ændringer sted på det foreliggende lydmateriale, som alene bliver forberedt til mangfoldiggørelse. Her må det bl.a. sikres at begyndelser og slutninger (fade in/out) og den generelle rækkefølge af numrene stemmer. Kontrol og - om nødvendigt - korrektion af faseniveauet samt fjernelse af mulige støjlyde tilskrives ligeledes den tekniske del af masteringen, men har også indflydelse på hele lydmaterialet, således at grænsen mellem kreativ og teknisk mastering ikke altid er lige entydig.

Til sidst i en musikproduktion er der altid konverteringen af en sessionsfil til et gængs lydformat. Her må der skelnes mellem tabsfrie og tabsbehæftede formater. Almindelige musikforbrugere har rigeligt i komprimerede formater som mp3, wmv eller Ogg Vorbis, især hvis de eksporterede filer f.eks. skal afspilles på mobile højtalere eller høretelefoner. Her vil man ikke kunne høre forskel kunne høre på tabsfrit lydmateriale, i hvert fald ikke så længe kilobyte-tallet er tre-cifret. Men på kvalitetsanlæg og -høretelefoner høres der tydeligt forskel på ovennævnte formater og de tabsfrie formater som WAV eller AIFF. I sidste ende handler det om en interessekonflikt, hvad man vælger. Her må man hele tiden overveje om man helst vil have mere lagerplads på PC eller mobiltelefon eller om klangkvaliteten er så vigtig at man er villig til at ofre lagringspladsen til det. Hvis man imidlertid påtænker at levere lydmaterialet til et trykkeri, skal der ubetinget eksporteres tabsfrit for at opnå den absolut bedste lydkvalitet.

Man gør sig sjældent tanker om, hvor kompleks den musikproduktionssoftware, man arbejder med, er. Og især hvor lidt plads, man har brug for til at simulere et af de kæmpestore lydstudier fra før i tiden på en computer. Men alle DAW'er er forskellige og de indeholder ikke alle de sammen funktioner og redigeringsmuligheder. I Samplitude Pro X Suite kan du afvikle ethvert trin, der er nødvendig til en komplet musikproduktion. Fra sangskrivning over optagelse og redigering til mixning og mastering, får du talrige værktøjer til din rådighed, der giver dig mulighed for et imponerende arbejdsflow, der gør arbejdet med denne DAW yderst bekvemt.