Hvad gør et godt billede godt?

Gode billeder er andet og end mere end blot skarphed, kontrast og belysning. Ud over den tekniske know-how, har man også brug for talent og det fotografiske blik.

Begge fotos er teknisk velkomponerede. I det først mangler imidlertid det kunstneriske aspekt. Man ser tydeligt, at det kun er beregnet til, brug i så bredt et reklamefelt som muligt. Der findes ingen andre intentioner.

På det andet billede derimod, ser man at fotografen har levet sig ind i den fotograferede person og har villet indfange øjeblikkets stemning. Det er netop det, der skaber et godt foto. Fotografen har forstået at påvirke billedvirkningen gennem målrettet opbygning, lys og den rigtige afstemning af blændeåbning, belysningstid og brændvidde.

For at styr virkningen så bevidst som på det andet billede, har man først og fremmest brug for know-how i omgangen med kameraet. Et teknisk godt billede skal være skarpt og tilstrækkelig lyst. Desuden er det i de fleste tilfælde ønskværdigt, at farvegengivelsen virker naturlig.

Skarphed betyder at man fokuserer korrekt på det centrale motiv. Når det drejer sig om portrætter, handler det om at stille skarpt på øjnene.

Skarphedens dybde bestemmes primært af blænden. Jo mere man åbner blænden desto mere større bliver skarpheden i det betragtede område. Ved landskaber er det ofte ønskværdigt, at det ligger i hele billedet. Til makroer og portrætter, derimod, er uskarpheden ideel til at fremhæve det fotograferede objekt fra baggrunden.

Bevægelsesskarpheden ligger primært i belysningstiden i samspil med bevægelsen i motivet. Jo hurtigere bevægelsen er, desto kortere skal belysningstiden være. Indenfor naturfotografering og optagelser fra en bil bliver ofte skabt en bevægelsesuskarphed i baggrunden på grund af "medtrækning" af kameraet. Dette kreative middel skaber dynamik i billedet.

Desuden afhænger et billedes skarphed også af kvaliteten af det anvendte objektiv og sensor. Og så har fotografen naturligvis brug for en rolig hånd.

Tip! Til et skarpt billede skal man indstille kameraets skarphed i det helt rigtige punkt og vælge den hurtigst mulige lukketid. 1/30 sek. holder teoretisk set stadig uden stativ. Helt sikker er man på 1/125 sek.

Desuden skal man være opmærksom på, at farvegengivelsen er så naturlig som mulig. Den visuelle farveopfattelse er altid en blanding af genstandens egen farve og det lys, der falder på den. Et godt eksempel herpå er de forskellige farvegengivelser under lysstofrør i forhold til i dagslys. Hvis der ikke er nogen stærke farvestik, udligner det menneskelige øje i vid udstrækning eventuelle afvigelser. En hvid flade vil altid se hvid ud.

Kameraet opfatter til gengæld lyset, som det virkelig er. På billedes ses derfor et farvestik. Dette kan kun undgås ved at sørge for at kameraet ved, hvad hvid er for det menneskelige øje. Det kaldes hvidudligning. Moderne kameraer kan gøde det automatisk - med mere eller mindre held. Alternativt kan man vælge mellem forhåndsindstillinger til typiske belysningssituationer eller foretage en hvidudligning manuelt.

Tip! Hvis man vil fotografere spontant, er for det meste godt tjent med kameraets automatiske hvidudligning. I den digitale billedredigerings tidsalder er det ydermere helt uproblematisk at efterredigere farvestik.

Det tredje og sidste punkt til at opnå et teknisk godt billede er belysningen. Fotoet bør naturligvis være tilstrækkeligt lyst til at man kan se alle de vigtige billedelementer tydeligt. Som regel arbejder kameraet ganske godt med den indbyggede belysningsmåler. Mindre korrekturer kan til enhver tid foretages med en egnet foto redigerings program på en computer.

Det bliver først problematisk når belysningsforskellene overskrider dynamikområdet i kameraet. Dette sker ofte hvis man vil optage et skyggeområde og himlen samtidig. Såfremt der foreligger billedinformation, kan man atter udarbejde lys og skygge med en passende software. Hvis det ikke fører til det ønskede resultat, fordi forskellene alligevel var for store, hjælper det kun at optage flere forskellige lyse billeder. Disse beregnes derefter sammen til et HDR-billede på computeren.

Ud over belysning er selve lyset vigtigt. I mange situationer er muligheden for at påvirke lyset meget begrænsede. Derved kommer det til at handle om god timing og en smule held.

Fordi farvetemperaturen i løbet af en dag ændrer sig, gælder det om at trykke på udløseren i det rigtige øjeblik.

Ved lodret lys ved middagstid kan man anvende meget korte belysningstider på grund af det klare lys. Farven er neutral. Med hensyn til billedopsætning, er det nærmest kedeligt.

Ud over tiden er vejret naturligvis også en væsentlig faktor. Der findes i grunden slet ikke dårligt vejr.

Regn og uvejr: En dramatisk himmel lige før et tordenvejr et/r et motiv bag en sol, der stadig skinner et mere spændende billede end et foto af en blå himmel. Regndråber og vandpytter udgør også interessante billedelementer.

Ud over tidspunktet på dagen og vejret påvirker også årstiderne, hvordan lysets stråler virker. Især ved landskabsoptagelser er der om vinteren væsentlig mindre tåge.

Efter at vi nu har forklaret hvornår det er bedste at fotografere, vil vi i det følgende se på, hvordan man bedst opbygger billedet.

Først fælder det om at vælge et passende sideforhold til billedet. Små kameraer arbejder hyppigt med et sideforhold på 3:4. som standard. Lidt mere spændende, fordi det ikke er så regelmæssigt, er sideforholdet i de fleste spejlreflekskameraer med 2:3.

Men også kvadratiske optagelser virker fint i visse tilfælde. Eftersom kvadratet er komplet balanceret har det dog brug for en stor del struktur, for at gennembryde roen og opbygge stemning.

Ud over sideforholdet er de forskellige elementers arrangement i fotoet afgørende for en god opbygning. Ved simpelthen at skifte udgangspunkt, ændre perspektiv, bevæge kameraet i rum og bruge den rette timing, kan man udforme billedopbygningen.

Regel nr. tre egner sig godt til at skabe mere spænding i billedet. Derved opdeles billedet af to linjer henholdsvis horisontalt og vertikalt i ni dele. Motivet bør placeres i linjernes krydsningspunkter.

Ud over placering af billedets hovedmotiv, er også det valgte perspektiv væsentligt for billedets udsagnskraft.

• Fugleperspektiv: Et blik fra en højere position hhv. direkte oppefra gør objektet indre, mere sammenpresset og får det til at virke mindre.
• Normalperspektiv: I øjenhøjde har man det almindelig blik på tingene. Hvor man, ved landskaber, ganske enkelt tager kameraet i hånden og begynder at fotografere, må man f.eks. ved dyr og børn også ned på knæ en gang imellem. Dette perspektiv virker mere personligt end fugleperspektivet.
• Frøperspektiv: Med perspektiv fra et meget lavt punkt får man objekter til at se større og mægtigere ud.
• Over skulderen: Dette særlige perspektiv udvirker en distancering hos betragteren. Man føler sig stærkere, som en hemmelig betragter.
• Rammer: Vinduer, træer og meget andet kan bruges til indramning af det egentlige billedmotiv, som derved får større vægt og virker mere hemmelighedsfuldt.

Endnu et punkt, begyndere ofte ikke er så opmærksomme på, i billedkompositionen er valget af den rigtige brændvidde. Med fysiske effekter ændrer brændvidden også det gensidige forhold mellem objekterne.

• Vidvinkel: Med korte brændvidder øges den optiske afstand mellem alle billedelementer. Små rum, torve og pladser og landskaber kommer til at virke større.
• Normal brændvidde: 50 mm betegnes ved små billeder som den normale brændvidde. Her optræder ingen fysiske forvrængninger i billedets objekter.
• Teleområde: Høj brændvidde forringer alle objekters afstand og forkorter dermed f.eks. veje.

Ud over den tekniske know-how om indstillingsmuligheder på kameraet og deres virkning på billedets udsagnskraft, er det fotografiske blik afgørende for gode billeder. Med det opdager man hurtigere de fotogene egenskaber i motiver i omgivelserne. Dertil hører Enkelthed, klarhed og orden.

Begyndere har en tendens til at fremstille mange optagelser i en total, så der endelig ikke er noget, der bliver glemt. Men netop det er ofte dødsens kedsommeligt. Der indfanges for mange detaljer, der skaber uorden. Man bør snarere fokusere på en enkelt detalje. Det lykkes f.eks. gennem målrettet indsats af dybdeskarphed.

Men det hjælper også at rydde op: enten ved at fjerne forstyrrende elementer allerede før optagelsen eller efterfølgende på en PC.

Følgende gælder generelt som ikke-fotogent.

Bleghed: Gråt i gråt gør ofte billeder kedelige, da der mangler et element, der kan tiltrække blikket.

Ugunstig baggrund: Begyndere glemmer ofte baggrunden bag deres motiv. Måske rager der en lanterne ud af et hoved eller der opstår ganske enkelt uro.

Indbygget kamerablitz: Indbygget blitz laver skarpe skygger og glinsende områder. Jo tættere den er på objektivet, desto oftere fører den også til røde øjne. Samtidig ødelægger den enhver belysningsstemning.

Opstillethed: Opstillede billeder virker unaturligt, udskiftelige og man kan som beskuer ikke forholde sig til motivet.

Anvendelse af unødvendige tricks: Uanset hvor populære de så måtte være, så er fotofiltre ofte kun modefænomener, der ofte ikke længere falder i ens smag efter nogle år.

Man bør, som fotograf, altid spørge sig selv: "Hvad er det særlige ved denne situation?" Der findes f.eks. torve i de fleste byer. Men hvad gør lige dette torv så specielt? Er det linjer og mønstre? Eller måske personerne og deres mimik? Når man har fundet ud af, hvad det særlige er, gælder om at indarbejde netop det i billedet.

Kunsten er at forevige følelsen i en bestemt situation på et billede. Ofte ser situationen på et foto - trods smuk komposition og teknisk set god omsætning - helt anderledes ud.

På dette tidspunkt fanger billedredigeringen på din PC. Ved hjælp af en computersoftware som MAGIX Photostory deluxe , kan man tilpasse farver og fokus ved at formørke bestemte billedområder og målrettet brug af uskarpheder.

Det fotografiske blik er under alle omstændigheder vigtigere end den teknisk perfekte omsætning. Og det træner man bedst ved at studere store fotografers billeder, ved hele tiden at være på farten med kameraet for at finde ud af hvad man bedst kan lide.